Hilsen fra Oslo / Faith Gabrielle Guss, dr. art., Formerly Associate Professor, Early Childhood Studies, Oslo Metropolitan University/OsloMet – storbyuniversitetet
Mange mange takk for siste nummeret av Børn i Europa – med det presserende temaet Flyktninge og migration. Jeg har opplevd forfatterne av artiklene fra ulike land og ulike perspektiver på emnet som svært kunnskapsrike og meget god til å formidle et rikt materiale.
Sett fra Norges perspektiv, har jeg lest med særlig interesse artikkelen Flyktningeleje i Grækenland. Den ene som beskrives har imponerende tilbud, bl.a. for barn og unge. Men fordi befolkningen i leiren er mange ganger det den er bygget for, kommer disse tilbudene klart til korte. Jeg vil kort fortelle om status quo i Norge når det gjelder henting av barnefamilier fra flyktningleir Moria, på øya Lesvos. Der bor det 13,000 flyktninger i en teltleir beregnet for 3000. Før den ble brent ned 9. september i 2020 hadde det lenge vært stort press fra norske organisasjoner og engasjerte borgere om å hente enslige barn derfra til Norge med umiddelbar virkning. Etter brannen lovet regjeringen i september å hente femti asylsøkere, men ikke før åtte til ti andre EU medlemsland hadde hentet frem sin andel.
Endelig, i feburar 2021, etter 5 måneders utsettelse for at norske dokumentargranskere i Aten kunne forsikre identiteten til familiene, er det ventet ankomsten av ti syriske barnefamilier. Disse femti personer vil bli trukket fra kvoten på de 5000 kvoteflyktningene som Regjeringen har sagt at den skal ta imot i 2021.
Flygtning og migration – en anmeldelse v. Anne-Grethe Rosenberg, Formand BUPL Østjylland 19.01.2021
Dette tidsskrift er kvalificeret ved et samarbejde på tværs af europæiske lande og med dygtige bidragsydere. Det giver læseren en fin og berigende indsigt i børns forskellige forudsætninger og vilkår for trivsel og udvikling. Tak for det!
Temanummeret ”Flygtninge % migration” kaster et nødvendigt og humant lys på flygtningebørnene i en coronatid og i de omgivelser og vilkår, som de lever under. Det giver læseren indsigt i, hvilke muligheder der ligger lige for og giver gode og nødvendige fortællinger fra praksis, som nuancerer omverdenens medieskabte billede af flygtningebørnene.
Temanummeret tager læserne med rundt i de europæiske lande, hvor der er gang i mange initiativer. Fx Holland, som har mange års erfaringer som immigrationsland og burde have mange erfaringer, som kan komme de udsatte børn til gode. Det interessante her er, at de programmer, der lægges for de mindste flygtningebørn, nu også omfatter børn fra lavindkomstfamilier.
Beskrivelsen af ”de regionale netværk” (ECD), som skal skabe positiv forandring for børn af kulturelle minoriteter, ser flotte ud. Men som læser får man desværre også fornemmelsen af, at det er en dråbe i havet.
Afsnittet om Europarådets tiltag med håndbøger om beskyttelse af flygtninge og indvandrerbørns rettigheder efterlader os med et stille håb om, at de bliver anvendt af fagfolk, så de får gang på jord. For det er hjerteskærende at læse om nogle nationers fremmedfjendske politik, der sætter små børn i forvaring. Det er en frihedsberøvelse, der på sigt betyder en negativ udvikling for det enkelte barn, og som i sidste ende ikke udvikler det til at blive en god og demokratisk samfundsborger.
Fortællinger med håb Det er livsbekræftende at læse artiklen om de blomstrende havefællesskaber med aktive flygtningebørn i Tyskland. Den giver et godt billede af hvor lidt, der skal til, for at tage godt imod flygtninge. Med aktiviteter som dyrkning, vedligehold og høst , som børnene kender fra deres hjemlande, samles kulturerne på en meningsfuld måde. Artiklen er krydret med børns personlige beretninger, der gør projektet til en levende og varm fortælling om, hvad der nytter for at mindske diskrimination og sociale forskelle. Og så ovenikøbet med en miljøfremmende sidegevinst.
Grækenland står med en kæmpe flygtningeudfordring. Alligevel formår grækerne i en flygtningelejr at tilbyde mødre og deres børn både børnehave, undervisning og gode råd, vejledning og tilbud om psykosocial hjælp. Det burde være en mulighed for alle børn i flygtningelejre. Her afsøger man også de faktorer, der står i vejen for børns udvikling. Det kan ethvert børnemiljø have glæde af. Også i såkaldt udviklede lande.
Forskning hjælper Når børn skal lære at tilpasse sig en ny kultur og levevis, påviser forskerne Picchio og Mayers gennem deres studier, at det sker gennem ”Kærlighed og respekt” ved at inddrage barnet og at bygge bro fra dets egne vante rammer til de nye på en tryghedsskabende måde. Det at “blive set og taget alvorligt” burde være ethvert barns rettighed. Det understreger den metode om læringshistorierne på malende vis. Her tager børnene deres historier frem igen og igen og fokuserer på deres egne styrker og interesser.
De værst ramte europæiske lande Med gru kunne vi i det forgangne år læse om, hvor ramt befolkningen i Italien var af corona-pandemien Isolation og overfyldte hospitaler med en stor smittespredning. Som i andre forhold er det de særligt udsatte nederst i de sociale lag, som rammes hårdest. I en artikel i temanummeret får vi en beskrivelse af nødvendigheden af en afdækning af pandemiens konsekvenser for de udsatte grupper og ikke mindst for de politiske holdninger til fremmede.
I Frankrig stiger antallet af flygtningefamilier. Deres flugt har påført børnene dybe traumer. Modtagelsen af dem betyder alverden. Ligegyldighed og fjendtlighed påvirker børnenes selvværd negativt og tager ikke hensyn til de lidelser og rædsler, som børnene og deres familier har gennemlevet og overlevet.
Den franske stat forsøger at dæmme op for det med planer om at få alle relevante aktører på banen. Målet er, at det skal være lettere for familierne at navigere mellem alle de instanser, som de skal forholde sig til. Og her er barnet fuldstændig afhængig af deres forældre og andre voksne i samfundet. Derfor er målet, at de skal samarbejde for barnets trivsel og udvikling.
Min opfordring er, at alle, der har med kulturelle minoriteter at gøre, bør læse på dette temanummer.
Genkendelig pædagogisk praksis / v. Bjarne Andresen, støttepædagog/ www.denbelæstepraktiker.dk/ 18.01.2021
Det er meget inspirerende at læse om den pædagogiske praksis rundt om i Europa. Jeg hæftede mig særligt ved den tyske “havebevægelsen”, hvor fælleshaver bliver brugt som et fælles tredje blandt andet med køkkenhave som en aktivitet. En anden artikel fortæller om arbejdet med børn i et græsk flygtningelejr, som foregår under helt andre vilkår, fx er hygiejnen et stort tema, når så mange mennesker er samlet på så lidt plads. Tak for et tidsskrift med konkret vidensdeling på dansk om kollegers praksis, som både adskiller sig fra vores og har klare genkendelige overvejelser omkring børns trivsel.
Interkulturelle haver og andre fællesskaber / v. Tove Rasmussen, Leder af Skovtrolden en skovbørnehave i Aarhus / 18.01.2021
Flygtninge og migration er temaet for dette nummer af Børn i Europa. I temanummeret kan man læse om forskellige vellykkede integrationsprojekter rundt omkring i Europa, som man kan glæde sig over og lade sig inspirere af. I Tyskland er der interkulturelle haver, hvor fællesskabet omkring dyrkningen af jorden er befordrende for deltagernes oplevelse af at høre til og i Holland tilbydes børn i risikogruppe plads i særlige daginstitutioner med henblik på at fremme deres muligheder i skolen – to eksempler ud af flere på indsatser med positiv effekt i forhold til integration af flygtninge og migranter.
Det starter med børnene / v. Michael Egelund tidligere formand for BUPL Storkøbenhavn / 15.01.2021
Børn i europa i dag handler om flygtningebørn. Børnene er de mest sårbare af alle og de der skal bygge fremtiden op. Læs om de næsten ubærligt svære livsbetingelser børnene på flugt møder – men også om gode tiltag og håb, der kan være med til at ændre en ellers fortvivlende livsbane. Ønsker Danmark – EU en bedre verden, er det tvingende nødvendigt grundlæggende at ændre på vores måde at behandle de skrøbelige flygtningbørn på – den opfordring kan ikke siges stærkt nok hverken nationalt eller internationalt for vores politikere svigter